|

Kort sammendrag af hændelsesforløbet,
har du lyst til at læse mere, kan du klikke på
"beretninger" ovenfor.


Flystyrt i Venslev d. 9 april 1944
Den 9 april 1944 passerede 505 Amerikanske
bombefly (3 styrker), det sydlige Danmark på vej til
mål i Polen og Tyskland.
Alle med flyfabrikker som mål.
Hovedruten i indflyvningen var, at alle 3 styrker passerede
Schleswig-Holsten vest-øst over. Hovedstyrken passerede
da Lolland-Falster, anden styrke passerede Falster og tredje
styrke passerede Langeland, Lolland og Falster.
Styrkerne
blev angrebet af Tyske jagere. En B-24, der havde en kuglelejes-fabrik
i Tutow som mål, blev angrebet af 6 tyske ME 109´ere.
Det blev en skæbnesvanger tur. Med kun en motor tilbage
forsøgte flyet at nå til Sverige over Sjælland.
Efter
beskydningen i den vestlige del af Østersøen
søgte B-24´eren op gennem Langelandsbæltet,
Storebælt, (hvor de smed 4 bomber for at lette flyet)
videre ind over Sydvestsjællands kyst ved Espe mellem
Vesterbøgebjerg og Kobæk Strand. Flyet tabte
højde og der blevet givet ordrer til udspring. Flyet
forsatte nord for Boeslunde, over Lyngbygård (yderligere
2 bomber blev smidt) videre over Frankerup, og der blevet
givet ordre til udspring. 2 flyvere sprang ved Halkevad og
blev meldt af nogle beboere i Fårdrup. B-24 Fløj
videre nord om Flakkebjerg og der skiftede flyet retning og
drejede skarpt mod sydøst over Vemmeløse og
Hårslev. For der igen at lave en skarpt højredrejning
i sydvestlig retning for slutteligt at styrte ned midt i Venslev
by.
Da var fem af besætningen sprunget. Tre af dem landede
i Hyllested, hvoraf en landede nord for Venslev.
Af en besætning på 10, blev tre reddet og hjulpet
til Sverige, 3 blev meldt og taget til fange og tre forulykkede
med flyet, hvoraf en blev fundet ca. 6 meter nede i krateret.
En sidste sprang umiddelbart inden styrtet men faldskærmen
foldede sig ikke ud og han døde ved landingen.
På Venslev kirkegård, er noget af besætningen
begravet, og der er opsat en mindesten.
I Venslev nedbrændte 4 bygninger og der lå rester
over det hele, men ingen i byen mistede livet, da de fleste
opholdt sig ved kirken, hvor der lige havde været gudstjeneste.
(godt at det ikke skete den dag i dag
webmaster for egen regning.)
|